Spar penge ved at gøre det selv

stole

Er du træt af dyre regninger og en stram økonomi, hvor der ikke er plads til ret meget af det sjove? Der findes masser måder, hvor du nemt kan spare kroner og ører til hårdere tider. Læs bare med her.

Lyder det helt uoverskueligt, når reklamerne fortæller dig, at du skal gøre det selv, hvis du vil spare en masse penge? Det er ikke så underligt, og dette indlæg kommer ikke til at fortælle dig, hvordan du selv skal bygge dine mure eller lave nyt køkken for at få råd til sommerferien. Vi har spurgt folkene bag netmedierne Scandilån og Netnaut og her får du et par anderledes og realistiske tips til, hvordan du sparer penge ved at lave tingene selv.

De sunde snacks

Der er masser af penge at spare, og det er egentlig ikke særlig svært. Du kan fx lave dine egne müslibarer, som matcher butikkens, hvad angår smag og nærring. Er du mere til knækbrød, så findes der utallige lækre, sunde og billige opskrifter herpå, som du kunne overveje at prøve.

Snacks koster generelt rigtig mange penge, hvis du køber dem ude. Det er de såkaldte dumme indkøb, som virker uskyldige, men som i den grad løber op, når de skal tælles sammen sidst på måneden. Tænk derfor over, om du kan lave dine lækre snacks selv.

Frokosten

Endnu en af de helt store syndere på budgetkontoen – frokosten. Det er så nemt at smutte til bageren eller i Kvickly efter en salatbar eller en sandwich i frokostpausen, for så slipper du for selv at stå og rode med det om morgenen. Løsningen er, at du skal forberede dig, så du kommer ind i en rytme, hvor frokosten stort set smører sig selv hjemmefra. Her er et par muligheder til frokosten:

  • Pastasalat er en klassiker, og den er nem, sund og mættende. Køb evt. en gang fuldkornspasta, så det mætter endnu mere – og tilsæt så dine yndlings ”toppings”. Vælger du pastasalat, kan du sagtens lave det til flere dage ad gangen.
  • Rugbrød behøver altså ikke være så kedeligt, som det lyder. Pift din mad op med forskellige typer af pålæg og tilbehør, og sørg for at variere det, så du ikke kører død i de samme leverpostejsmadder hver eneste dag.
  • Resterne fra dagen før. Det er altså sjældent en dårlig idé at tage aftensmaden fra mandagen med på arbejde eller i skole om tirsdagen. Det giver ofte noget at glæde sig til, og du sparer penge og tid ved at få spist op.

Tøjet

Aaarh… nu er det vist blevet for alternativt. Lave sit eget tøj? Eller er det. Det er bestemt ikke alle, der har kreativiteten til at sy deres eget tøj fra bunden, men mindre kan måske også gøre det. Tøm dine gamle skuffer og skabe, og kig lidt på noget af det gamle tøj, du ikke har brugt i flere år. Måske kan du pifte et par gamle t-shirts op eller klippe benene af et par gamle, grimme bukser. Kun din egen fantasi sætter grænserne.

Møblerne (næsten)

Måske kan du ikke ligefrem bygge dine egne møbler fra bunden, men med lidt god vilje og kreativitet kan du godt slippe for at investere i nyt hele tiden. Har du et par gamle stole stående i garagen, som du overvejer at smide i genbrugen, så kan du med en kærlig hånd og lidt maling sagtens få et flot resultat. Har du ikke det, og mangler du lidt forandring i hjemmet, så er det måske dig, der skal tage en tur i genbrugsforretningen. Her kan du finde ufærdige produkter, som du selv kan give en hånd, så de ser ud, som du vil have det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *