Når livet er forbi

Family mourning on funeral at cemetery

Der er kun én ting, der er sikkert i livet. Og det er, at vi alle skal herfra igen en dag. Alting har en ende, og når den ende er nået, og livet er forbi, vil alle ens pårørende stå med en sorg, der skal bearbejdes. Bearbejdelse af sorg er en misforstået vending i den forstand, at det ofte ikke er noget, der skal bearbejdes med formålet om, at det har en ende. Selvom man kan føle, der er et behov for en afslutning – behov for en ende på dét, man som pårørende går igennem – så er det altså ofte en ting, man er nødt til at lære at leve med. Og det er i den proces, at man kan have brug for et sidste farvel med den person, man har mistet – men også et tilholdssted, som man kan søge mod, mens man lærer at leve med sin sorg. En afskedsceremoni i form af begravelse er netop derfor en oplagt mulighed. Læs mere om begravelse hos bedemand Søren Rønde.

Begravelse som et sidste farvel

Når der afholdes en begravelse, er det for den afdødes venner og families skyld. Det er for, at alle pårørende får en mulighed for at omstille sig til livet uden den pågældende person. Ved en begravelse, vil der som oftest, blive afholdt en smuk ceremoni med en tilstedeværende præst, smukke salmer, blomster i bunkevis og nedsænkelse af kisten, mens alle de pårørende kan få et sidste glimt af en nær ven, kollega, familiemedlem – eller hvilken relation, de nu må have haft til afdøde. Sidst, men ikke mindst, vil der ofte blive arrangeret gravøl efter begravelsen. Dette er en oplagt mulighed for de pårørende til at glemme sorgen for en stund og mindes alle de glade tider, de har haft med personen, der er gået bort. Her vil sikkert blive hvisket lidt i krogene om et par af personens narrestreger og grint af nogle sjove episoder.

Når alt dette er forbi, og begravelsen er slut, vil alle tage hjem og være et skridt videre i deres sorg. Der er taget afsked; der er sagt farvel. Alle vil efterfølgende forsøge at leve videre med gode minder om en person, der engang var her. Når tingene går skævt, og man har brug for en snak, vil man kunne finde ro i at besøge kirkegården og endnu engang mindes den person, man har holdt af.

Hvem tager stilling?

Men før en eventuel ceremoni overhovedet arrangeres, er det vigtigste jo at undersøge, hvilke tanker og ønsker afdøde selv må have haft til denne dag. Ønsker afdøde måske bisættelse frem for begravelse? I Danmark forholder det sig faktisk sådan, at hele 84 % af den voksne befolkning allerede har taget stilling til dette spørgsmål. Det gør det en del lettere for de nærmeste pårørende, når tiden kommer – de har jo en sorg, de skal håndtere. Og det kan være nok i sig selv. Derfor gør man altså sine kære en tjeneste ved selv at træffe beslutningen. Så er man sikker på, man får, hvad man ønsker, når man skal sige farvel – for allersidste gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *