Kend virkningerne af CBD-olie

CBD-olie

I mange hundrede år har mennesker brugt cannabis som et lindrende medikament, dog er det kun for nyligt at cannabisolie, også kendt som CBD-olie, er blevet anerkendt af den videnskabelige og medicinske verden. Fra starten af 2018 vil flere danskere få udskrevet recepter på denne form for lindrende medicin, dog kan man som dansk forbruger benytte sig af det lovlige smuthul, der gør at man kan købe CBD-olie på nettet uden at skulle føle sig som en kriminel med fare for at blive jagtet af loven fordi man ønsker at gøre alt for at mindske sine smerter.

Der findes forskellige former for cannabisolie, de to mest kendte er CBD-olie og THC-olie, dog er det ganske få mennesker, der kan kende forskel på disse to. Den primære forskel er, at man kan indtage CBD-olie uden at frygte at skulle blive høj af det, da det kun er THC-olien, der indeholder de aktive stoffer i cannabis, der gør at man bliver skæv, hvilket er grunden til at denne olie er ulovlig i landet. De aktive stoffer i cannabis gør også at man som privatperson ikke må dyrke planter til eget forbrug og at videresalg fra hjemmet er forbudt.

CBD-olie kan ikke bruges som helbredende vidundermiddel

Grunden til at denne form for cannabisolie er blevet legaliseret som medikament har basis i videnskabelige tests, der viser en positiv lindring af forskellige symptomer i forbindelse med en lang række af sygdomme og lidelser. Der er dog ingen beviser for at hverken CBD-olie eller THC-olie kan kurere eller helbrede sygdomme, derfor må man som bruger af cannabisolie ikke forvente en sådan effekt. Dog kan denne olie virke lindrende på smerter i forbindelse med en lang række lidelser såsom gigt, sklerose, fibromyalgi Alzheimers, cancer, opkast, angst og mange flere, hvor smerter er en daglig kamp. Ønsker man at forsøge sig med at afprøve CBD-olie kan man enten få det via recept fra sin læge og købe det på apoteket, eller købe det online, dog skal man være opmærksom på, at online køb skal foregå via hjemmesider, der overholder EU-lovgivningen om cannabisolie.

Sådan doseres CBD-olie

Før man kaster sig ud i at afprøve CBD-olie bør man sætte sig grundigt ind i de følgevirkninger og bivirkninger, der kan komme af at indtage dette stof. Dette bør altid gøres i samarbejde med ens egen læge, og ved at spørge sig for i de online forums, der findes om emnet på internettet. Hvis man køber sin CBD-olie på nettet kan disse variere meget i styrke og indhold, i forhold til den olie, der produceres til apotekerne. Derfor kan man ikke altid følge anvisninger fra andre omkring dosering, hvorfor man bliver nødt til at prøve sig frem i det små. Det anbefales at man ikke indtager mad og drikke det efterfølgende kvarter fra man indtager medikamentet. CBD-olie er en tyktflydende sort substans, der kan være svær at sluge, denne indtages ved at placere doseringen under tungen, således at stoffet optages direkte i slimhinderne, hvor det føres videre til hjernen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *