Fordelene ved dykkerbriller

Dykkerbriller

Rigtig mange danskere er vilde med vand, hvad enten det gælder at svømme baner i den lokale svømmehal eller at snorkle henover flotte fisk og koraller i ferien. Danskere i alle aldre nyder at begå sig i vandet, og det er derfor ikke underligt at svømning er en af de olympiske discipliner vi klarer os bedst til. Det er dog ikke alle der er vilde med at svømme for konkurrencens skyld. Mange nyder også blot at kunne afslappe og bevæge sig i vandet, enten for at få motion eller for at have det sjovt.

Uanset hvilken form for svømning man dyrker, er det vigtigt at have det nødvendige udstyr. Vi mennesker er ikke bygget til at kunne se under vand, og af den grund er det nødvendigt at bruge enten svømme- eller dykkerbriller hvis man ønsker at kunne se noget under vandet. Hvis ikke man dyrker konkurrencesvømning på højt plan, kan man som oftest sagtens nøjes med et par dykkerbriller som dem her. Den primære fordel ved dykkerbriller er at de er meget alsidige og kan anvendes til en lang række forskellige aktiviteter, i modsætning til svømmebriller som i denne forbindelse er lidt mere begrænsede.

Dykkerbriller er perfekte til snorkling

Hvis man er på ferie sydpå og hvis man er tæt på vandet, kan det være at man får lyst til at opleve hvordan verden ser ud under vandets overflade. Dette kan naturligvis godt gøres med et par almindelige svømmebriller, men hvis man skal have den fulde oplevelse bør man i stedet tage en snorkeltur. I forbindelse med snorkling er dykkerbriller meget bedre egnede end svømmebriller er. Dykkerbriller er designet med tanken om at det skal være nemt og praktisk at montere en snorkel på dem, hvilket ikke er tilfældet for svømmebriller.

Dykkerbriller giver desuden et langt bedre udsyn under vandet end svømmebriller gør. De store glaspartier i dykkerbriller gør at udsynsvinklen er langt større, så det er muligt at holde øje med alt der foregår under en når man snorkler. På trods af deres forskelle har svømme- og dykkerbriller dog også nogle ligheder. Fælles for begge typer briller er at de beskytter øjnene og sørger for at de ikke kommer i kontakt med vand. Dette er især nyttigt hvis man svømmer i en svømmehal eller i havet, da både klor- og saltvand kan skabe stor irritation hvis det kommer i øjnene.

Fridykning er langt nemmere med et par dykkerbriller

En stor fordel som dykkerbriller kan prale af er at det med et par dykkerbriller er muligt at dykke ned mod bunden uden at det føles som om brillerne er ved at prikke ens øjne ud. Jo længere ned under vandet man kommer, jo mere vil ens dykker- eller svømmebriller blive presset ind mod ansigtet på grund af det stigende tryk. Med et par dykkerbriller er det muligt at udligne trykket ved at puste ud med næsen, da denne som oftest også er dækket af brillerne, hvilket ikke er tilfældet med svømmebriller. På denne måde er det altså meget nemmere at fridykke med dykkerbriller end med svømmebriller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *